CIRKUS SNOGHØJ

CIRKUS SNOGHØJ

8 juli - 14 juli 2012
Kursusleder
Jesper Schmidt: Højskolelærer, entertainer
Frank Thierry: Cirkus Krone

Kontaktadresse
Højskolen Snoghøj
Højskolevej 9
7000 Fredericia
76241530

Pris
Voksen: 3.600 kr.
Barn: 1.600 kr.

TILDMELDING
kursusnr: 252


Det praktiske
På familiekurser indkvarterer
vi familier i samme værelse og børn må forvente at sove på madras.
Prisen for et barn gælder fra 2 til 15 år.
Vi har dyner og puder men i bedes selv medbringe sengelinned. Sengelinned kan lejes for 60 Kr.
Faciliteter:
✤ værelserne befinder sig alle på 1. og 2. sal
✤ der er ingen elevator
✤ værelser er udstyret med håndvask
✤ Toiletter og bad forefindes på gangen
✤ Der er mulighed for at vaske tøj i skolens møntvask
✤ Vi har bl. a. bordfodbold, gymnastiksal og sauna
Forplejning:
Vi tilstræber at servere sund, afvekslende og spændende mad. Der er salat og friskbagt brød. Desuden er der kaffe, te og vand eller saft, ofte med frugt eller kage om eftermiddagen.
Hele skolen er røgfri
God ide at medbringe:
badetøj, badesko
badehåndkæder
evt. fiskegrej
udklædningstøj
bamse
Cirkusteltet, manegen og tilskuerpladserne er stillet op. Nu skal I fylde det med artisteri, klovneri og hvad der ellers hører til i et cirkus.
Professionelle cirkusartister står for instruktionen og i løbet af ugen er der mulighed for at vælge sig ind i forskellige grupper for henholdsvis akrobatik, klovneri, trylleri/jonglering og linedans.
Vi klæder os ud som cirkusprinsesser, heste, klovne, linedansere og hvad vi ellers synes, der skal være lige netop
i vores cirkus. Har vi ikke kostumerne, syr vi dem selv.
Vi indøver sangen ”Cirkus Snoghøj” og sammen bestræber vi
os på at lave en forestilling til fremvisning i slutningen af ugen.
Ud over cirkus er der også tid til andre oplevelser. Vi hygger, synger og bader. Vi arrangerer en rundboldkamp, et bål med sno(ghøj)brød. En skattejagt og en tur i skoven.
Til de lidt mindre børn er der opstillet en legekrog med legesager og tegne- og malegrej i tilknytning til vores spisesal og dagligstue.
Ideen med Cirkus Snoghøj er, at voksne og børn er sammen
om oplevelserne.
0m aftenen er der mulighed for lidt adskillelse, hvor de voksne kan deltage i foredrag og koncertaftener.
Udflugt
Vi tager til Madsby legepark, ser på dyr, leger og prøver Tarzan banen.
Vi besøger Cirkus Krone og ser en vaske ægte cirkus forestilling.
Aftenarrangementer
• Højskolen Snoghøjs historie, foredrag ved Jan P. Jessen
• Fotografiets historie- foredrag af J.P. Jessen
• Højskolesangbogen på kryds og tværs
Kurset er tilrettelagt, så børn fra 5 år kan få mest ud af det.
Find os:
Snoghøj ligger lige uden for Fredericia ca. 300 m fra den gamle Lillebæltsbro. Kommer du i bil via E20 tager du motorvejsfrakørslen Snoghøj/Fredericia syd og følger skiltene til Snoghøj. Kommer du med tog kan du tage bybus nr. 3 “Vejrmosegårds alle” fra Fredericia banegård. Bussen stopper ved højskolevej.
Cirkus for hele familien